0

Foderhuse

Her på siden finder du et bredt udvalg af foderhuse beregnet til fodring af havens fugle. Du finder både foderhuse på pind eller fod og hængende foderhuse i forskellige former. Nogle af foderhusene er særlig velegnet, hvis du gerne vil fodre med løse frø mens andre er mere velegnet, hvis du fodrer med fedtkugler (mejsekugler), æbler og lignende. Foderhusene fungerer på samme måde som et traditionelt foderbræt i haven. 

Når du fodrer havens fugle, så kan du øge antallet af småfugle med op til 50% - særligt hvis du også sikre drikkesteder og bolig til dem. Ved et rigt fugleliv i haven har du mulighed for at skabe fantastiske oplevelser for både børn og voksne. En ting er at sidde og betragte fuglenes aktiviteter i og omkring et foderhus noget andet er lige så stille at begynde at kunne genkende og navngive de forskellige arter.

Et lille tip: Mange af foderhusene er også super flotte at bruge som pynt i haven uden foder til fuglene. Pynt dem f.eks. med blomster om sommeren og med gran og lyskæde om vinteren. Du kan også kombinere de to ting og lave en dekoration, der indeholder spiselige ting til fuglene.

Lidt mere om fodring af havens fugle

Vil du gerne have et rigt fugleliv i haven, så er det en rigtig god ide at fodre fuglene. Der er flere ting, du bør være opmærksom på, når du begynder at fodre. Nogle af dem er kort skitseret herunder. Ud over selve det at fodre, så er det også meget vigtigt at huske vand til fuglene. Der bør altid være vand i umiddelbar nærhed af foderhuset – det kan være alt fra et fuglebad til en havedam. Mangler du et fuglebad, så se vores store udvalg her.  

Du kan læse mere om flere af punkterne herunder.

 

Hvad spiser havefuglene?

Vil du gerne have et varieret fugleliv i haven – hvilket anbefales, så der ikke samles for mange af samme arter på små områder – så er det en meget god ide at fodre varieret, da de forskellige arter foretrækker forskellige ting.

Herunder kan du se, hvad en række af de mest almindelige havefugle i Danmark foretrækker.

Pas på med at bruge foderbrættet til madrester som ris, kartofler og brød. Fuglene vil gerne have det, men det kan være med til at tiltrække uønskede dyr som krager, måger og rotter. For at mindske risikoen for at tiltrække uønskede dyr, så anbefales det også at fodre dagligt – gerne om morgenen – men ikke med mere foder end fuglene spiser i løbet af dagen. Fuglene er mest aktive ved et foderhus om morgenen.

Bruger du færdige frøblandinger, så gå gerne efter nogle af god kvalitet med solsikkefrø, hampfrø og evt. nødder og rosiner. Undgå blandinger med for meget korn og majs, da der giver et stort spild – og kan potentielt tiltrække rotter og mus.

 

Hvor skal foderhuset placeres?

Der er som sådan ingen faste regler om, hvor et foderbræt skal placeres i haven, da fuglene nok skal finde frem til maden. Der er dog et par ting som kan være gode at have med i baghovedet, når beslutningen skal træffes.

 

Fodring året rundt

Vil du gerne have et rigt fugleliv i haven, så er det en rigtig god ide at fodre havens fugle året rundt. De forskellige årstider byder på forskellige udfordringer og behov for fuglene, derfor skal du ikke nødvendigvis fodre med det samme året rundt.

Forår

Om foråret har fuglene meget travlt. Der skal blandt andet bygges reder, lægges æg og opfostres unger. Fuglene har derfor brug for meget energi og en kost der består af mange proteiner for at sikre ungerne en god vækst. Mange fugle lever derfor primært af insekter, larver og orm om foråret. Er vejret køligt, så kan det dog være mere end svært for fuglene at finde føde nok både til dem selv og deres unger. Derfor kan fodringen være med til at sikre tilstrækkelig med føde til fuglene. Benyt gerne et foder produkt med et højt energiindhold f.eks. i form af fedt.

Sommer

Om sommeren har fuglene også brug for en proteinrig kost. I denne periode har de dog ofte lettere ved selv at finde tilstrækkelig med føde i form at insekter og lignende. Det er dog en god ide at fortsætte fodringen også om sommeren. Det kan f.eks. blot være med solsikkefrø eller en anden frøblanding.

Efterår

Om efteråret går mange af havens fugle på jagt efter frugt og bær, som der ofte er i store mængder. Har du selv nedfaldsfrugt i haven f.eks. æbler, så kan det være en god ide at samle nogle af dem sammen og løbende bruge dem i dit foderhus. Fuglene spiser dem gerne direkte på jorden, men ved at bruge dem i foderhuset i stedet for, så kan du fordele dem over en længere periode og holde en bedre hygiejne. Efterhånden som vejret bliver køligere bliver antallet af insekter også mindre, så det kan blive sværere for fuglene af få dækket behovet for protein. Her kan fodring med fedtholdige produkter være en god ide.

Vinter

Om vinteren har fuglene behov for en fedtrig kost, da det kræver meget energi at opretholde deres kropstemperatur – særlige gennem de kolde nætter. De små fugle som f.eks. Rødhalse, Blåmejser, Gråspurve, Musvitter og mejser kan have særlig svært ved at holde kropstemperaturen oppe i meget kolde perioder. Fedtkugler blandet med f.eks. solsikkefrø er derfor særlig velegnet i dit foderhus om vinteren.

Et lille tip: Du kan lave dine egne fedtkugler ved at blande fuglefrø i smeltet palmin. Træk en snor igennem dem inden de er helt størknet og de er lige til at hænge op i eller omkring dit foderhus.