Hovedoverskriften i kategorien her er ”Haven”. Det skal dog forstås i ordets videste forstand, da det dækker over alle former fra haver - lige fra den lille gårdhave til den store prydhave med et væld af blomster.
Det er på siden her, du skal gå på opdagelse efter sjove, unikke og skønne ting til haven. Du finder et stort udvalg i havepynt i forskellige former for jern og metal, masser af sjove havespyd og ikke mindst et kæmpe udvalg af ikke elektroniske regnmålere.
Er du en af de mange, som sætter pris på et rigt fugleliv i haven, så finder du også masser af fine ting, som både er til stor glæde for havens fugle og en fryd for øjet. Du finder blandt andet et stort udvalg i foderhuse, fuglehuse og ikke mindst fuglebade.
Det er skønt at forkæle sig selv med skønne ting til haven, men det er mindst lige så skønt at forkæle andre med gaver til haven. Her på siden finder du et væld af gaveideer som med garanti vil bringe smil på ethvert gavebord – uanset om modtageren har en kæmpe have eller blot plads til en enkelt krukke ved siden af hoveddøren.
Der er dog én enkelt ting du ikke finder på siden her. Du finder ingen haveplanter eller andre levende ting til haven.
Gå på opdagelse og forkæl dig selv eller en du holder af.
Jeg startede indledningsvist med at skrive, at ordet ”Haven” skulle forstås i videste forstand, og det er der god grund til. Der findes nemlig et væld af forskellige typer af haver med lige så mange forskellige formål.
Går man en tur rundt i et helt traditionelt dansk villakvarter, så vil man støde på nærmest lige så mange forskellige haver, som der er huse. En have kan nærmest være et helt spisekammer med køkkenhave, bærbuske og frugttræer mens haven ved siden af kan være domineret af flotte blomsterbede, store stauder og masser af blomsterkrukker med skønne sammenplantninger. Den næste have kan bestå af en stor græsplæne og et par fodboldmål mens den næste igen har flotte belægninger og en stor terrasse. Ja sådan kan man blive ved, og det er en af de helt fantastiske ting ved haven – der er ikke noget rigtig eller forkert. Haven kan indrettes og bruges lige præcist som man har behov for eller lyst til. Både behovet og lysten kan ændre sig over årene, men det er også helt ok – så kan haven tilpasses.
Bevæger man sig lidt ud fra villakvarteret, så findes der naturligvis også en masse boliger helt uden haver. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være masser af inspiration at hente på siden her. Er der plads til en blomsterkrukke ved siden af hoveddøren eller på altanen, så er der også plads til nogle af de skønne ting til haven fra siden her. Særlig de sjove havespyd er oplagte at placerer i en blomsterkrukke – jo større spyd og større krukke kræver det dog for at få spyddet til at stå godt og stabilt.
Uanset hvilken type af have du har, så kan du bestemt finde inspiration på siden her til både praktiske og dekorative ting til lige netop din have. Har du en stor nyttehave eller køkkenhave, så kan det være rigtig praktisk med en regnvandsmåler, så du kan holde øje med mængden af nedbør. Er din have mere ”en fryd for øjet” så er der også rig mulighed for at finde masser af skønne ting, som bestemt vil kunne bidrage til havens helhed.
Som navnet ”Haven” antyder så er tingene i kategorien her som udgangspunkt beregnet til udendørs brug. En lang række af både regnmålerne, havespyddene og foderhusene er blandt andet behandlet med primer for at beskytte mod rust og derved sikre en bedre holdbarhed, når de udsættes for vind og vejr. Andre af tingene giver ikke så meget mening at bruge andre steder en under åben himmel f.eks. regnmålerne og fuglehusene.
Det betyder dog lang fra, at tingene kun kan bruges udendørs. Mange af tingen - særligt fra kategorierne ”Havepynt” og ”Pynt i jern, tråd og net” - kan også sagtens bruges som pynt indendørs. Koppen her er f.eks. perfekt som frugtskål på bordet.
Mange af de søde fugle kan også sagtens bruges indendørs – det gælder både de dekorationsfugle der selv kan stå og dem, der skal hænges op. Brug dem som pynt i en vindueskarm eller måske som ekstra pynt i en flot dekoration på bordet.
Rigtig mange af tingene er også flotte på terrassen eller altanen uanset om den er overdækket eller ej.
Uanset formålet med din have og uanset om den er stor eller lille, så er der ingen tvivl om at langt de fleste af os bruger mest tid i haven i perioden fra april til september. Her er planter og græs i vækst og skal passes, det er lyst og lunt til fodboldkampe eller en stille stund på terrassen.
Det er således også i sommerhalvåret, at mange gør mest ud af haven også med hensyn til at skabe hygge med f.eks. pynt. Meget af havepynten kan dog sagtens stå ude året rundt og selv om det er vinter og koldt, så kan det stadig bidrage med en masse hygge. Vil du skabe lidt ekstra hygge i haven i vintermånederne, så kan du også hænge små lyskæder på nogle af dine haveting. Det ser rigtig hyggeligt ud.
En ting der særligt kan bidrage til en masse hygge om vinteren er foderhuse og mejsekugle holdere til havens fugle. Det er skønt at sidde inde døre en kold vinterdag (gerne med et hvidt snelandskab) og kigge ud på havens fugle, mens du flokkes om fuglefrø, æbler og andet godt.
Der er dog én ting du skal være særlig opmærksom på om vinteren. Har du en regnmåler, så bør du opbevare glasset frostfrit om vinteren, da det kan gå i stykker i frostvejr. Selve regnmåleren kan sagtens tåle at stå ude året rundt, blot uden glas.
Jeg håber at siden her kan give dig masser af inspiration til lige netop din have – uanset dit formål.