Tavler og skifer

Tavler og skifer har så uendelig mange anvendelsesmuligheder, og kan bruges både som en integreret del af din hverdag, og når det hele lige skal have en ekstra tand til højtider og fester.

Her på siden finder du vores udvalg af tavler i forskellige materialer – du finder tavler i træ, zink og jern. Brug tavlerne til at skrive beskeder på eller brug dem som dekoration med søde små citater. Har du mindre børn vil de også elske at få lov til at sidde og skrive eller tegne på en tavle lige som ”i gamle dage”. Flere af tavlerne her på siden kan også sagtens bruges udendørs.

Du finder også et lille udvalg af skifer her på siden. Brug de små skiferbrikker som underlag til glas og kopper eller til blomster og lys – skal du holde fest, så er de perfekte at bruge som en del af borddekorationen.    

OBS: Vi anbefaler altid, at du bruger helt almindeligt tavlekridt, når du skal skrive på din tavle eller skifer. Vores erfaring er, at brugen af diverse kridt penne kan efterlade permanente mærker – særligt hvis de bruges på skifer.

Lidt mere om skifer

Skifer er en meget finkornet bjergart, som er dannet ved sammenpresning og hærdning af mudderaflejringer og ler. Skifer er ofte lagdelt og kan derfor kløves i tynde plader. Skifer er let at forarbejde og har en super god holdbarhed, hvilket også er årsagen til, at skifer gennem århundreder har været anvendt som facade- og tagbeklædning. I dag bruges ægte skifer dog sjældent til facader og tag, da det er for dyrt. I stedet bruges kunstskifer, som har de samme gode egenskaber, men som er væsentlig billigere.

Man kan tydeligt fornemme lagdelingen, hvis man kigger ind på siden af en skiferplade. Det er også lagdelingen, der giver skiferen en lidt ujævn overflade, med områder – typisk langs kanterne – som ikke er så høje som det resterende. 

Skifer til fest

Skal du dække bord til en af livets store fester, så kan du lave mange flotte og kreative ting med skifer. Brug brikkerne til at stille blomster og lys på eller hvad med at bruge dem som bordkort? Ja mulighederne er mange. Og så kan skiferbrikkerne bruges igen og igen.